Undervisningsmiljøvurdering.

I henhold til lov om udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdering er nedenstående vurdering udarbejdet for den selvejende institution:

ØSTVENDSYSSEL UNGDOMSSKOLE

Vurderingen er opbygget af 2 elementer:

• Beskrivelse af hhv. det fysiske, det psykiske og det æstetiske undervisningsmiljø
• En vurdering af ovenstående områder, herunder en beskrivelse af det videre arbejde med undervisningsmiljøvurderingen.

Undervisningsvurderingen er udarbejdet i perioden: august 2005 til oktober 2005.

Vurderingen er forelagt for skolens bestyrelse, personalegruppe og vil være tilgængelig på skolens hjemmeside: www.oest-ung.dk.

Beskrivelsen af rammerne for undervisningsmiljøet på skolen, vil dels bygge på ledelsens konkrete beskrivelse og selve vurderingen vil i høj grad bygge på en undersøgelse foretaget blandt skolens elever i skoleåret 2004/2005, hvor der blev foretaget en spørgeskemaundersøgelse omkring områder, der må betragtes at have betydning for undervisningsmiljøets karakter. Skolens elever har ikke direkte valgt en undervisningsmiljø repræsentant, idet hverdagen på skolen er opbygget på et tillidsforhold ledelse, ansatte og elever imellem, der betyder at eleverne igennem kontaktlærerfunktionen til enhver tid har mulighed for at ønske evt. aktuelle problemstillinger behandlet.

DET FYSISKE UNDERVISNINGSMILJØ vil omfatte en beskrivelse af flg. områder:

- borde og stole, indeklima, brug af værktøj, sikkerhedsforanstaltninger m.m.

DET PSYKISKE UNDERVISNINGSMILJØ vil omfatte en beskrivelse af flg. områder:

- mobning og omgangstonen, tidspres, selvtillid, motivation m.m.

DET ÆSTETISKE UNDERVISNINGSMILJØ vil omfatte en beskrivelse af flg. områder:

- udsmykning, farver, lugt og lyd, vedligeholdelse m.m.

DET FYSISKE UNDERVISNINGSMILJØ:

Skolens bygninger er opført i flere etaper fra skolens start i 1962. Bygningsmassen holdes løbende ved lige, således er samtlige undervisningslokaler renoveret over de sidste 10-12 år. Der er i klasserne: Ask, Bøg, Eg og Gran opsat tidssvarende belysning efter arkitektens anvisning, hvorfor lysforholdene i disse lokaler må anses for tidssvarende og optimale. I samme lokaler er møbler og inventar udskiftet løbende og anses for at være tidssvarende. Møblerne her er stilbare i forskellige højder, ligesom bordplader er vipbare. I skolens faglokaler er inventaret af ældre dato og ikke tidssvarende. Disse forhold søges udbedret ved kommende renoveringer over de næste år.

I skolens fysik/kemilokale er der i efteråret 2005 installeret udsugningsanlæg m. punktudsugning jf. arbejdsmiljølovens bestemmelser. Anlægget er installeret af firmaet BRAVIDA og opfylder gældende regler på området.

I skolens træværksted er der i 2002 installeret punktudsugning over arbejdspladserne. Dette anlæg er godkendt af Arbejdstilsynet og opfylder gældende bestemmelser.

Maskiner i træ – og metallokalerne er sikret således at større maskiner kun kan betjenes med nøgle der udleveres af lærere/praktisk personale. Større maskiner som rundsav, høvl m.m. må ikke betjenes af elever.

Håndværktøj opbevares i låst skab, bortset fra boremaskiner, slibemaskiner m.m.

Skolens køkken, der ligeledes er arbejdsplads for eleverne i perioder er gennemgribende renoveret i 2004. Også her er der taget behørige hensyn til anvisninger fra Arbejdstilsyn m.m., ligesom de nødvendige arbejdsmaskiner er sikret forsvarligt og primært betjenes af skolens personale på området.

Maskiner til brug for vedligeholdelse af skolens udenomsarealer betjenes udelukkende af skolens praktiske personale.

Ved kommende ændringer i skolens bygningsmasse vil der blive indarbejdet bedst mulige forbedringer på området. Der er pt. ingen aktuelle planer på området.

Før brug af skolens redskaber/maskiner instrueres elever grundigt om anvendelse og risici.

M.h.t. brug af kemikalier forsøges i videst mulige udstrækning anvendt rengøringsartikler af skånsom karakter i den daglige rengøring. Brug af kemikalier er i øvrigt overladt til skolens praktiske personale.

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ (UNDERVISNINGSMILJØ):

I henhold til skolens gældende praksis arbejdes der bevidst på at skabe en god omgangstone på skolen. Med over 100 unge mennesker i huset er et bevidst arbejde på dette område absolut nødvendigt. Eleverne møder med mange forskellige forudsætninger og forventninger og kommer med meget forskellig baggrund. Eleverne er opdelt i familiegrupper (kontaktlærerfunktion).

I skoleårets start arbejdes der bevidst og målrettet på at skabe så gode betingelser for elevernes samvær i såvel familiegruppen som i den større gruppe. Der gives anvisninger på dette fra skolens personale og der bruges meget tid på at snakke med eleverne om det at respektere andre, om ligeværd, om krav om samarbejde m.m. Der arbejdes på at sikre at familiegruppen bliver et trygt udgangspunkt for at fungere i et større fællesskab. Der er afsat tid til daglig kontakt med familiegruppens lærer, ligesom familiegruppen i årets løb sammen afvikler forskellige arrangementer af såvel praktisk som social karakter, alt sammen med det formål at skabe så gode ”vækstbetingelser” for den enkelte som muligt.

Kontakten til forældrene benyttes når det anses for nødvendigt/fornuftigt, men det tilstræbes også, at eleverne lærer at løse konflikter og problemer ved egen indsats så langt det er muligt.

Det er vigtigt for skolen at problemer der måtte opstå klarlægges så hurtigt som muligt, så en løsning på det aktuelle ikke udskydes længere end højst nødvendigt.

I skoleåret 2005/2006 har elever og lærere arbejdet med materialet ”Kan – kan næsten”, der søger at klarlægge den enkelte elevs stærke og svage sider, samt afdække udviklingsmuligheder for den enkelte. Arbejdet med dette materiale tænkes fortsat under en eller anden endnu ikke fastlagt form.

Som baggrund for at vurdere undervisningsmiljøet på skolen blev der i foråret 205 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt det daværende elevhold. Spørgeskemaet bestod af 25 spørgsmål omkring flg. områder:

- a. Grunde til at vælge skolen

- b. Forventninger til opholdet

- c. Fagligt udbytte af opholdet

- d. Positive og negative oplevelser

- e. Forholdet mellem elever og personale

- f. Fysiske rammer

- g Fagtilbud

- h Regelsæt

- i Det sociale miljø

Med baggrund i 102 returnerede besvarelser og en fælles drøftelse med eleverne kan følgende konkluderes (prc. satser anføres afrundet og tilnærmet):

Ad a:

Eleverne anfører generelt ønsket om forandringer, sociale udvikling, modning og faglig udvikling som bevæggrunde til at tage på efterskole (90% indenfor disse svarkategorier). For en del af eleverne gør familietraditioner sig gældende, idet de enten har haft søskende eller forældre der har været på efterskole – herunder mange på Østvendsyssel Ungdomsskole (20%).

Over 70% af eleverne anfører at den måde de og deres forældre blev modtaget på skolen i forbindelse med besøg på skolen, Efterskolernes Dag-arrangement o. lign. havde afgørende betydning for deres valg af skolen. Ligeledes anføres skolens bygningsmæssige faciliteter, ligesom det er generelt at det at skolen fremstår velholdt, rengjort m.m. vurderes højt som en afgørende faktor for valget af skolen.

Ad b:

Eleverne udtrykker klare forventninger om følgende: faglig udvikling, fagligt kvalificeret undervisning, personlig udvikling, fællesskab og positive oplevelser (78% indenfor disse svarkategorier).

Ad c:

Eleverne anfører generelt (92% indenfor svarkategorierne) at det faglige udbytte har levet op til forventningerne eller været bedre. Af disse har 85% svaret at deres forventninger er indfriet i ”høj grad” eller ”i nogen grad”. Få elever (7%) anfører at det faglige udbytte i ”mindre grad” eller ”slet ikke” er blevet indfriet. Over 85% af eleverne anfører at forholdet til skolens lærere har været meget anderledes end de har været vant til det fra deres tidligere skolegang. Den tætte kontakt til skolens lærere anføres som positivt og meget positivt.

Ad d:

Eleverne anfører mange forskellige svar på spørgsmål vedr. gode og dårlige oplevelser. Det er vanskeligt at anføre prc. satser i denne kategori, men det er karakteristisk at store fællesoplevelser som MUSISK UGE, samfundsuge og udenlandstur har haft stor betydning for elevernes velbefindende og sociale udbytte af skoleåret.

En mindre gruppe af eleverne anfører at de har følt sig ensomme selvom de har været omgivet af 100 andre unge.

Eleverne anfører ligeledes at de ønsker en høj grad af forpligtende fællesoplevelser. De vurderer at det er sådanne der giver flest muligt de bedste muligheder for at befinde sig godt på skolen og i fællesskabet.

Eleverne anfører at i begyndelsen af skoleåret er hjemve for mange et stort problem. Når en elev stopper bliver dette problem forstærket for mange andre.

Ad e:

Forholdet mellem elever og personale beskrives for over 90 % af besvarelsernes vedkommende som værende ”godt” eller ”meget godt”.

Ad f:

De fysiske rammer på skolen beskrives af 88% som værende ”meget gode” eller ”gode”.

Specielt fremhæves de renoverede undervisningslokaler, spisesal, idrætshal m.m.

8% fremhæver at der er for koldt på fællesområderne/klasselokaler i vinterhalvåret.

Generelt fremhæves at der er god plads på skolen, samtidig fremhæver enkelte det negative i at skolens bygninger er fordelt over en stor afstand.

Ad g:

Skolens fagtilbud vurderes af 85% af eleverne som ”gode”. Herudover anføres at skolens skema for mange vurderes som ”forvirrende” og mangler sammenhængende perioder – specielt hvad angår valgfag. ”Friluftsliv” nævnes specielt i denne sammenhæng som et område hvor der mangler tid.

Ad h:

Skolens regelsæt vurderes af 75% som ”retfærdige og fornuftige”. En del elever anfører det som et problem at regelsættet ikke vurderes ens af lærerne, d.v.s. eleverne oplever at skolens regler ikke tolkes ens af vagtlærerne.

En mindre gruppe (8%) vurderer skolens regler som ”for strikse”.

Ad i:

Det sociale miljø vurderes generelt (78%) som ”godt” eller ”overvejende” godt. Som enkeltpunkter omkring det der ikke er tilfredsstillende nævnes flg.:

- man gemmer sig på værelserne

- der er ikke et højt nok aktivitetsudbud specielt om aftenen

- klikedannelser

- nogle holdes udenfor

Generelt kan sammenfattes at undervisningsmiljøet på skolen gennemgående er godt og tilfredsstillende, men elevernes besvarelser giver stadig anledning til overvejelser af pædagogisk karakter m.h.p. planlægning og styring af elevaktiviteter m.m.

Det anses for vigtigt, at skolen til stadighed lytter til elevernes ønsker og bruger meget tid på at skabe så gode betingelser for den enkeltes velbefindende, faglige udbytte og sociale situation i såvel undervisningsmæssige som fritidsbetonede sammenhænge.

DET ÆSTETISKE UNDERVSININGSMILJØ:

Der lægges i skolens hverdag vægt på, at skolens bygninger m.m. holdes ved lige på en tidssvarende måde. Der er valgt- og vil fortsat blive valgt lyse, venlige farver ved kommende renoveringsopgaver. Der bør fremover arbejdes bevidst på at skabe en hyggelig og varm atmosfære på skolen.

Rengøringen på skolen er vigtigt for at skolen fremstår venlig og tiltalende. Ved elevers besøg på skolen fremhæves ofte at tingene er i orden – dette vurderes som værende af stor betydning for elevers og forældres opfattelse af skolen.

SAMMENFATNING:

Undervisningsmiljøet er medhenvisning til ovenstående vurderet i foråret 2005. Der er under vurderingen anvist mulige indsatsområder i de kommende år. Vurderingen vil blive taget op til fornyet overvejelse i løbet af skoleåret 2006/2007.

I kommende planer for skolens udvikling vil de i vurderingen anførte områder blive inddraget i de beslutninger der skal tages.

Eksempelvis kan nævnes, at når elevfløjene fremover vedligeholdes/renoveres vil eleverne blive taget med på råd f. eks. Med henblik på farvevalg, indretning m.m.

Der er som tidligere nævnt dog ikke pt. aktuelle planer på området.

Af specielle indsatsområder kan nævnes:

- den pædagogiske planlægning af skoleåret

- sammenhæng i hverdagen

- skolens regelsæt og forståelse af dette

- udvikling af fællesskabsfølelse for det enkelte elevhold

Nærværende undervisningsmiljøvurdering foretaget og udarbejdet i perioden maj – oktober 2005.